DANSKE SCENOGRAFER

Menu

EN

Vi gentager succesen med ny AI inspirationsaften!

I starten af året nedsatte vi i Danske Scenografer et AI-udvalg for at fokusere vores indsatser på området.

Og i februar måned afviklede vi vores første inspirationsaften om AI. Her kiggede production designer Heidi Plugge og chefrekvisitør Andreas Feldfoss forbi Danske Scenografer for at dele deres viden og erfaring med AI/Midjourney/Abode Firefly som scenografisk værktøj. I alt 35 kolleger – både fotografer, klippere, production designere m.fl. deltog i arrangementet og havde gode drøftelser på tværs af fagene.

Nu gentager vi succes og inviterer bredt blandt vores kunstnerkolleger til et spændende og relevant oplæg om AI og ophavsret med RettighedsAlliancen den 16. maj.

AI vil få (og har formentlig allerede) stor indflydelse på dit arbejde som kunstner fremover, og det er derfor vigtigt at have god viden om ophavsret og rettigheder i relation til kunstig intelligens. Det er noget, de fleste kunstnere allerede nu har stiftet bekendtskab med i sit arbejde – enten som led i produktionsprocesser eller som kunstneren selv benytter sig af, fx i form af digitale værktøjer.

Vi skal høre lidt om, hvad der rør sig i branchen, når det gælder AI og ophavsret, herunder også om jura- og håndhævelsesarbejdet i sager på kunst- og kulturområdet. RettighedsAlliancen har allerede en del viden og erfaringer med at håndtere ulovlig brug af indhold til at træne AI-modeller særligt fra tekstområdet. Men hvad rør sig på områderne for film, tv og scenekunst i forhold til AI? Er AI en trussel, en gave, eller begge dele? Det vil vi udforske sammen med RettighedsAlliancen.

Tag gerne en kollega eller brancheven under armen og spred budskabet! Oplægget er relevant for alle kunstnere og rettighedshavere inden for tv/film, teater/scenekunst mv.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her senest 10. maj via Danske Scenografers hjemmeside.