DANSKE SCENOGRAFER

Menu

EN

Vindere til Robert 2024

Lørdag den 3. februar blev en lang række statuetter uddelt ved årets uddeling af Robert Prisen – en prisuddeling, der skal hædre dem, der har udmærket sig inden for de filmfaglige discipliner i det forgangne år. Og i øvrigt en prisuddeling, som Danske Scenografer er sponsorat på, da eventen er vigtigt og væsentlig for vores fag.

Til den årlige Robert uddeles altid “Årets scenograf“. Det er her bl.a. ved uddeling af denne pris, vi holder vejret og venter i spænding! I år gik prisen til production designer Jette Lehmann i forbindelse med hendes arbejde på filmen Bastarden. Det er yderst velfortjent – og vi er så imponeret over designet og udførelsen i filmen.

Stort tillykke til Jette Lehmann skal det lyde herfra!

Derudover er vi også stolte af, at prisen til “Årets kostumedesigner” i år blev uddelt til Danske Scenografers æresmedlem, H. M. Dronning Margrethe II i forbindelse med hendes kostumedesign i filmen Ehrengard – Forførelsens kunst.

Her på hjemmesiden kan du læse om de tidligere års nomineringer og vindere. Du kan også læse mere om vores æresmedlem, Dronning Margrethe II.

Du kan se hele showet og Jette Lehmanns fine tale her.

Fotograf: Malthe Ivarsson