DANSKE SCENOGRAFER

Menu

EN

To dage fyldt med faglig inspiration!

I weekenden afviklede Danske Scenografer og Filmskolens Efteruddannelse ’Another Two Days’ i anledning af ’International Production Design Week 2023’.

Det var to lærerige og fagligt inspirerende dage, hvor der også var plads og tid til kollegial sparring og videndeling blandt nordiske kolleger.

Production designer Rasmus Thjellesen, som stod i spidsen for planlægning af seminaret, var tilfreds og glad for endnu et vellykket og fagligt inspirerende seminar: ”Det er hele arbejdet værd, når man forlader seminaret søndag eftermiddag dybt inspireret på det faglige plan i en ånd af kollegial generøsitet, har haft indsigtsfulde og motiverende samtaler på kryds og tværs om arbejdsprocesser – og der er knyttet bånd og styrket relationer i branchen, så vi på sigt kan videndele endnu mere.”

På programmet var bl.a. James Chinlund (USA), production designer på bl.a. “Requiem for a Dream”, “Avengers”, “Dawn of the Planet of the Apes” samt Maria Djurkovic (UK) production designer på “Billy Elliot”, “Tinker, Tailor, Soldier, Spy” og “The Imitation Game”.

Production designer Knirke Madelung indledte desuden seminaret med kort at fortælle om den mangeårige indsats, som Danske Scenografer har lagt i arbejdet med at få genetableret en Production design-uddannelse i Danmark efter nedlæggelsen i 2016.