DANSKE SCENOGRAFER

ERHVERVSFORSIKRINGER

Hvis du har mindst én privat forsikring i Runa Forsikring, har du adgang til fordelagtige forsikringer i LB Erhverv, som specialiserer sig i forsikringer til selvstændige.

Da mange af Danske Scenografers medlemmer arbejder som selvstændige i forskellige udgaver, er det også relevant at tilbyde gode forsikringsløsninger på dette område.

Mange af jer oplever, at det er uoverskueligt og tidskrævende at finde rundt i forsikringsjunglen. LB Erhverv gør forsikring nemt og giver dig og din virksomhed tryghed i dagligdagen, så du kan koncentrere dig om at drive din virksomhed og som i Runa Forsikring får du den bedste forsikring til en konkurrencedygtig pris.

Vi har i samarbejde med LB Erhverv vurderet hvilke forsikringer, der er mest relevante for vores medlemmer:

  • Arbejdsskadeforsikring – hvis du kommer til skade på arbejde

Arbejdsskadeforsikringen er den vigtigste personforsikring. Har du en enkeltmandsvirksomhed, er det ikke lovpligtig at have en arbejdsskadeforsikring. Men du har mulighed for at tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring, der sikrer dig selv mod arbejdsskader i de situationer, du udfører arbejde som freelance, da du IKKE er omfattet af en arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring, hvis du fakturer din ydelse. Har du ansatte er arbejdsskadeforsikringen lovpligtig. Læs mere om Arbejdsskadeforsikring her: LB Erhverv

Årlig pris (2024): kr. 6220 kr. (Pris per måned kr. 520,-)

  • Netbanksforsikring – Få dækket dit tab ved it-indbrud

Har du indbrud i din virksomheds netbank konti, dækker banken ikke. Det gør den kun i forbindelse med vores private konti.

Flere og flere oplever, at hackere forsøger at få adgang til deres netbank. Det er derfor vigtigt, at du som selvstændig forsikrer dig mod indbrud i din netbank for at undgå tab som følge af 3.mands indbrud via dine egne computersystemer. Det gælder både hævning af indestående på konti samt træk på tilhørende kassekredit. Læs mere om Netbanksforsikring her: LB Erhverv

Min. forsikringssum kr. 1.000.000, (Kassekredittens trækningsret + max. indestående = Forsikringssum)

Årlig pris (2024): 883 kr.  (Pris per måned kr. 74,00)

  • Erhvervsansvarsforsikring – hvis du kommer til at lave en skade

Du kan blive mødt af et erstatningskrav for en skade, der sker i forbindelse med dit arbejde. I det tilfælde dækker LB Erhverv op til 10 millioner for skade mod personer eller 5 millioner ved tingskade under udøvelse af dit arbejde. Læs mere om Erhvervsansvarsforsikring her: LB Erhverv

Årlig pris ved en min. omsætning på kr. 1.000.000 (2024): kr. 1.300 kr. (Pris per måned kr. 109,-)

Har du brug for hjælp til at finde de rigtige forsikringer til dig?

Er du i tvivl om, hvilke forsikringer, der passer til netop din virksomhed, kan du kontakte LB Erhverv på 33 48 51 00, eller erhverv@lb.dk.

Vil du vide mere om dine muligheder, så læs mere her.

Private forsikringer

Som medlem i Danske Scenografer har du adgang til de fordelagtige private forsikringer i Runa Forsikring, som er en del af LB Forsikring. 

 

Runa Forsikring er et medlemsejet forsikringsfællesskab, som ad flere omgange er kåret bedst i test og service.

 

Du kan købe alle privatforsikringer hos Runa, så det dækker dine behov, uanset hvor du er i livet. Det gælder fx indboforsikring, husforsikring, bilforsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring, børneforsikring, sundhedsforsikringer og meget mere.

 

Er du stadig studerende, har Runa også en særlig studieforsikring til dig, så du også i din studietid er godt dækket ind.

Du kan læse mere og kontakte Rune Forsikring på deres hjemmeside runa.dk .

Hvis du har brug for sparring eller behandling

Hvis du har brug for sparring eller behandling

PFA Sundhedslinje

PFA Sundhedslinje giver dig mulighed for at få telefonisk rådgivning, vejledning og støtte til problemstillinger fra din hverdag. Det kan både være problemstillinger fra dit arbejdsliv og dit privatliv, som fx omhandler trivsel, stress, personlige kriser, livsstilsændringer, alvorlig sygdom, dødsfald eller misbrug. 

Rådgiverne fra Sundhedslinjen har en sundhedsfaglig baggrund og kan hjælpe dig med at håndtere både fysiske, psykiske og sociale problemer – store som små.

Du kan ringe til PFA Sundhedslinje på 70 26 99 70 mandag til torsdag kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00 til 16.00.

PFA EarlyCare – hjælp og sparring, hvis du bliver helt eller delvist sygemeldt

Hvis du bliver helt eller delvist sygemeldt, kan du få hjælp og sparring af PFA’s social- og sundhedsfaglige specialister ved at ringe til PFA EarlyCare på 70 12 50 00. De hjælper dig med at afdække din helbredssituation og vurderer, om en tidlig indsats vil hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage.  PFA EarlyCare er en del af forsikringen PFA Erhvervsevne - og dermed en del af din forsikringspakke i PFA. Ring til PFA EarlyCare på 70 12 50 00.

Forsikringer, som dækker dig ved skade og længerevarende eller kritisk sygdom

Du kan læse mere om dækningerne PFA Erhvervsevne, PFA Kritisk sygdom og PFA Livsforsikring på pfa.dk eller på mitpfa.dk, hvor du kan se dine forsikringer i PFA, og hvordan du er dækket. På mitpfa.dk kan du se, hvem der vil få udbetalt pengene fra din pension, hvis du dør, før du skal på pension.  Det gør du ved at klikke på Arv og begunstigelse under menupunktet: Dine forsikringer. Her kan du også læse om dine muligheder for at ændre begunstigelsen.

Få det fulde udbytte af din pensionsordning

Book en rådgivningssamtale

Vi anbefaler, at du booker en rådgivningssamtale, så du får det fulde udbytte af din pensionsordning. Du bestemmer selv, om du vil rådgives hos PFA eller få webrådgivning. Webrådgivning kan foregå helt frem til kl. 20, og din ægtefælle eller partner har mulighed for at deltage. Det eneste, du har brug for, er din telefon og en tablet eller computer. Du booker rådgivning ved at ringe til PFA på 39 17 60 19.

Webinarer

Som kunde i PFA har du mulighed for at deltage i en række webinarer om investering af din opsparing, planlægning af seniortilværelsen samt arv & testamente. Seminarerne er gratis, og du tilmelder dig på pfa.dk.

Kundefordele

Som kunde i PFA får du adgang til en række fordele. Du og din familie har eksempelvis fortrinsret til lejeboliger, seniorboliger, friplejehjem og kollegier. Du har også mulighed for at investere dine frie midler i PFA Bank til lave omkostninger. Du kan læse mere om dine kundefordele på pfa.dk.