DANSKE SCENOGRAFER

International Production Designers Week 2025

Danske Scenografer er endnu en gang vært for det danske indslag til International Production Designers Week (IPDW), som løber af stablen den 17. til den 26. i oktober 2025.

På programmet er ’Another Two Days in Copenhagen’ med production designer Rasmus Thjellesen i spidsen, og vi glæder os til at præsentere både et stærkt fagligt program og et nyt udstillingsinitiativ, der sætter fokus på nordisk production design. Projektet er delvist finansieret af kollektive rettighedsmidler.

  1. Et fagligt program under titlen “Another Two Days in Copenhagen – colleagues meeting on production design”, med fokus på erfaringsudveksling og inspiration på tværs af på tværs af Europa med særligt fokus på den nordiske dimension.
  2. En foyerudstilling i Cinematekets Asta Bar, kurateret af Rasmus Thjellesen, som tager temperaturen på nordisk production design. Udstillingen vil præsentere skitser, skala modeller, behind-the-scenes-materiale og procesforløb fra udvalgte produktioner.

Ambitionen er at åbne faget op for offentligheden og samtidig styrke den kollegiale videndeling – som over tid måske ligefrem kan blive til en filmisk pendant til teaterscenografernes Prague Quadrennial?

Vi vil holde jer opdateret om de nærmere detaljer – sted, dato, program mv. – når vi er lidt længere i planlægningen.

Vi deltog også med et stærkt fagligt program i 2023, som du kan læse mere om her.

Hvad er IPDW?

IPDW er en international platform dedikeret til faglig udveksling og synliggørelse af production design og beslægtede designfag inden for film og tv. Arrangementet samler designere, kunstnere og formidlere fra hele verden til seminarer, samtaler og showcases.

Læs mere på productiondesignweek.org

Læs desuden mere om det internationale netværk for production designere i en tidligere nyhed her.