DANSKE SCENOGRAFER

Stort tillykke til årets Reumert vindere!

Ved årets Reumert-uddeling 2025 blev scenografien fremhævet med særlig tydelighed, da to markante scenografer blev hædret for deres arbejde og potentiale. Laura Løwe modtog prisen for Årets Scenedesign/Scenograf, mens Josefine Thornberg-Thorsøe blev tildelt en af årets prestigefyldte Talentpriser.

Årets Scenograf: Laura Løwe

Laura Løwe blev hædret for sin scenografi i Et drømmespil på Det Kongelige Teater med denne motivation fra juryen: Under en tyngende nordisk gråvejrshimmel var mennesket overladt til sig selv i drømmespillets mareridtsagtige ensomhedsgalakse. Kloden drejede, robådene vuggede blidt foroven og i en svævende kukkasse med knirkende gulvplanker udkæmpedes det evige ægteskabsopgør. Genkendeligt og forunderligt på samme tid. Et hypnotiserende drømmesyn.

Hendes arbejde markerer hende som en stærk og etableret skikkelse i dansk scenografi – og vi ønsker Laura et stort tillykke med prisen!

Josefine Thornberg-Thorsøe vinder talentpris

Josefine, færdiguddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2023, modtog en af årets talentpriser for sin scenografi til Kirstens Hævn og Lagerlöf på Aarhus Teater. Juryen fremhævede hendes evne til at skabe rum, der både sansemæssigt og dramatisk satte stemningen:

Hun beskrives som en kunstner med særligt talent for det legende og sanselige sceniske rum.

Danske Scenografer glæder sig over, at faget fik markant synlighed og anerkendelse ved årets prisuddeling – både gennem Laura Løwes pris for et modent og gennemført værk og gennem Josefine Thornberg-Thorsøes pris, der peger fremad mod en ny generation af stærke scenekunstnere.

Læs mere på Reumert Prisens hjemmeside her.

Et stort tillykke til begge – og ikke mindst til Reumerts øvrige fantastiske nominerede og vindere!