aktiviteter
Danske Scenografer tilbyder løbende kurser, arrangementer, netværksaktiviteter og faglige mødesteder for medlemmerne.
Vi arbejder for at skabe tilbud, der afspejler bredden i vores fagligheder. Derfor bestræber vi os på at have aktiviteter for medlemmer, der arbejder inden for film, tv, scenekunst, udstillinger og beslægtede områder. Samtidig ønsker vi at tilbyde aktiviteter, som er relevante både for medlemmer, der er nye i faget, og for medlemmer med mange års erfaring.
Under ’Kurser og medlemsarrangementer’ kan du få et overblik over tidligere og fremtidige aktiviteter. Det er også herfra, du tilmelder dig de forskellige arrangementer.
Kursusudvalget
Danske Scenografers kursusudvalg mødes to gange årligt og planlægger aktiviteter for et halvt år ad gangen. Udvalget arbejder løbende med at identificere relevante faglige emner, kompetencebehov og muligheder for netværk og erfaringsudveksling.
Vi ønsker at udvikle aktiviteter, som både styrker medlemmernes faglighed og understøtter et stærkt fagligt fællesskab på tværs af brancher og fagområder.
Læs mere om Kursusudvalget og vores øvrige interne udvalg her.
Samarbejde på tværs
Vi er løbende i dialog med andre faglige organisationer og samarbejdspartnere om fælles aktiviteter, når det giver mening. Det kan eksempelvis være arrangementer, der styrker netværk, videndeling, kompetenceudvikling eller tværfagligt samarbejde.
Mange af de udfordringer og muligheder, som vores medlemmer møder i deres arbejdsliv, deles med andre kunstneriske og kreative faggrupper. Derfor ser vi stor værdi i at skabe mødesteder på tværs af organisationer og brancher.
Har du en idé?
Vi hører meget gerne fra medlemmer, der har forslag til kurser, arrangementer eller andre aktiviteter.
Har du en idé til et emne, en underviser eller et arrangement, er du velkommen til at skrive til os på ds@scenograf.dk.
Vi opfordrer også gerne til, at man undersøger interessen blandt kolleger på forhånd. Erfaringen viser, at aktiviteter har størst mulighed for at blive gennemført, når flere medlemmer på forhånd har tilkendegivet interesse eller ønsker at bidrage til planlægningen.
Hjælp os med at skabe gode aktiviteter
Det kan være en udfordring at samle deltagere til kurser og arrangementer, særligt i en branche præget af projektansættelser og skiftende arbejdsliv. Vi oplever desværre også afbud tæt på afviklingstidspunktet.
Når du tilmelder dig en aktivitet, håber vi derfor, at du vil prioritere deltagelsen. Det hjælper os med at planlægge relevante tilbud, sikre et godt fagligt udbytte og anvende foreningens ressourcer bedst muligt.
Vi glæder os til at se dig til kommende kurser og arrangementer.