lønniveauer

Danske Scenografer modtager løbende henvendelser fra medlemmer, som ønsker sparring om løn- og honorarniveauer på opgaver, der ligger uden for de områder, hvor vi har overenskomster, aftaler eller etablerede branchesatser.

Mange medlemmer arbejder i dag bredt på tværs af scenekunst, film/tv, events, udstillinger, installationer, rådgivning, tekniske løsninger og konceptudvikling. Medlemmernes kunstneriske, visuelle og tekniske kompetencer efterspørges med andre ord langt ud over de traditionelle produktioner.

Scenekunstområdet: På scenekunstområdet har Danske Scenografer etablerede standarder og overenskomster for bl.a. små (månedsløn, min. 3 måneders arbejde / dagløn) og store teatre (samlet løn 3-4 måneders arbejde / dagløn).

Film/tv-området: På film- og tv-området findes der minimumsløn for production designere på fiktionsproduktioner (ugeløn) og en overenskomst med DR (ugeløn). Lønniveauerne her vil altid være udgangspunktet, hvor de er relevante.

På mange øvrige områder findes der imidlertid ikke tilsvarende standarder.

På hjemmesiden kan du få et overblik i, hvad du skal være opmærksom på, når du tilbydes en kontrakt, da det afhænger meget af, hvordan du hyres ind. Læs mere om de forskellige arbejdsformer og krav til kontrakten. 

Nedenstående lønniveauer er derfor alene vejledende rettesnore for lønmodtagerarbejde på områder, hvor der ikke findes en relevant overenskomst, branchesats eller anden aftalt lønramme.

De kan bruges af medlemmer som udgangspunkt for en lønforhandling og af fx teatre, kulturinstitutioner, kommuner og andre arbejdsgivere, når en opgave skal budgetteres. De kan også anvendes som pejlemærke ved udarbejdelse af projekt- og fondsbudgetter.

Vejledende lønniveauer som lønmodtager

Husk at det er lønmodtagersatser!

Satserne er vejledende lønniveauer for lønmodtagerarbejde på områder, hvor der ikke findes en relevant overenskomst, branchesats eller anden aftalt lønramme. Ved kunstnerisk hovedansvar, specialistviden, ledelses- eller koordineringsansvar eller særligt komplekse opgaver kan et højere niveau være relevant.

Satserne er løn før skat. Feriepenge og eventuelle øvrige arbejdsgiveromkostninger kommer oveni.

Niveauet inden for intervallet afhænger bl.a. af erfaring og anciennitet, specialisering, opgavens kompleksitet, kunstnerisk eller teknisk ansvar, produktionens størrelse, tidsforbrug og deadlines samt eventuelt ansvar for koordinering, indkøb eller ledelse.

Hvis der er tale om større og længerevarende opgaver, kan der tages udgangspunkt i den vejledende timeløn, men med reduktion iht. ansættelsens længde – og øvrige lønniveauer i øvrigt.

1. Design-, koncept- og ophavsretlige opgaver

Det kan fx være scenografi, production design, kostumedesign, lysdesign, videodesign, udstillingsdesign, konceptudvikling og andre rumlige og visuelle designopgaver.

På scenekunstområdet og ved fiktionsproduktion på film/tv skal vores eksisterende overenskomster, aftaler og vejledende satser fortsat være det primære udgangspunkt.

Udstillingsområdet kan i en vis udstrækning sammenlignes med scenekunstområdet. Ved egentlige design- og konceptopgaver anbefaler vi derfor også at orientere sig mod niveauerne for scenekunst.

Designarbejde omfatter ofte langt mere end selve udførelsen. Research, kunstnerisk udvikling, forberedelse, møder, koordinering, ændringer og efterarbejde er også arbejdstid og skal indgå i den samlede vurdering.

Husk ophavsretten! Hvis du skaber et ophavsretligt beskyttet værk, bør kontrakten tydeligt beskrive, hvilken anvendelse af værket betalingen omfatter. Løn for arbejdet er ikke nødvendigvis betaling for enhver fremtidig anvendelse af værket. Yderligere udnyttelse og betaling herfor bør derfor aftales særskilt.

2. Tekniske og produktionsrelaterede opgaver

Det kan fx være teknisk koordinering, lys- og lydtekniske funktioner, afvikling, programmering, teknisk rådgivning, indkøb og udstyrsspecifikation.

Er arbejdet på scenekunstområdet, bør du samtidig undersøge, om funktionen er omfattet af Teknisk Landsforbunds overenskomster og aftaler om sceneteknisk arbejde.

3. Konsulent- og rådgivningsopgaver

Det kan fx være rådgivning om scenografi eller kostume, kunstnerisk sparring, workshops, faglig rådgivning samt strategisk eller kreativ udvikling.

Som konsulent har man som udgangspunkt en rådgivende funktion. Det bør derfor fremgå tydeligt af aftalen, hvad opgaven omfatter, hvor mange timer, der er aftalt, hvad der skal leveres, hvem der træffer de endelige beslutninger, og om man deltager i møder, prøver eller produktion.

Der bør også være klare grænser for ansvar for fx tekniske løsninger, økonomi, indkøb, produktion, forsinkelser, fejl og den efterfølgende drift.

Hvis du reelt får det kunstneriske hovedansvar og skaber det færdige koncept eller design, bør opgaven omvendt ikke blot betegnes og honoreres som almindelig rådgivning. I dette tilfælde skal der også indgås aftale om rettigheder og ophavsret.

4. Assistent-, research- og øvrige støttefunktioner

Det kan fx være research, assistentfunktioner, styling, koordinering, mindre kreative opgaver og andre støttefunktioner.

Det afgørende er også her opgavens faktiske indhold. En assistentfunktion kan fx udvikle sig til selvstændigt design-, specialist- eller koordineringsansvar. Hvis opgaven ændrer karakter eller vokser undervejs, bør ansvar og løn følge med.

Hvad med B-honorar og CVR?

Ovenstående satser er lønmodtagersatser og kan ikke overføres direkte til B-honorar eller fakturering fra egen virksomhed.

Ved almindelig ansættelse afholder arbejdsgiveren en række omkostninger og risici ud over selve lønnen. Ved honorararbejde eller arbejde gennem egen virksomhed kan betalingen derimod skulle rumme udgifter til fx:

• ferie og perioder uden arbejde
• pension
• sygdom
• forsikringer
• administration, regnskab og skat
• udstyr og software
• øvrige relevante driftsomkostninger.

Det betyder, at et B-honorar eller et faktureret beløb for den samme arbejdsindsats normalt vil skulle ligge mærkbart over den sammenlignelige lønmodtagerløn. Det konkrete honorar afhænger af opgaven og den enkeltes forhold og skal aftales individuelt.

Det er samtidig vigtigt, at ansættelsesformen ikke blot vælges ud fra, hvad parterne kalder aftalen. Om man reelt er lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig afhænger af de faktiske forhold omkring arbejdet.

Vi anbefaler alle medlemmer at kontakte Danske Scenografer for sparring om en konkret opgave.

Få opgaven afgrænset på skrift

Ved opgaver uden for de traditionelle overenskomstområder anbefaler Danske Scenografer altid en skriftlig aftale. Ved mindre opgaver kan en tydelig aftale pr. mail være tilstrækkelig.

Aftal som minimum: Opgave + omfang + leverancer og frister + tidsforbrug + betaling + ekstraarbejde + ansvar + dækning af udgifter + aflysning/udskydelse + feriepenge + forsikringer + evt. ophavsret/brugsret/kreditering.

Vær særligt opmærksom på brede eller ubegrænsede ansvarsbestemmelser. En designer bør fx ikke påtage sig et generelt ansvar for, at en teknisk løsning fungerer, hvis resultatet afhænger af andre leverandører, installationer eller den efterfølgende drift.

Faglighed og opgavens grænser

Mange af vores medlemmer har brede kompetencer og arbejder på tværs af kunstneriske, tekniske og produktionsmæssige funktioner. Det er en styrke, men opgaver bør ikke gradvist udvides uden tilsvarende afklaring af løn, ansvar og funktion.

En designer er ikke nødvendigvis håndværker, tekniker eller producent. Og en konsulent er ikke nødvendigvis ansvarlig designer.

Klare faglige grænser er derfor ikke kun vigtige for den enkelte kontrakt. De er også med til at fastholde værdien af det professionelle designarbejde og et rimeligt niveau for løn og arbejdsvilkår i branchen.