DANSKE SCENOGRAFER

EN

Lysseminar 2026 på Den Danske Scenekunstskole

Lysseminar 2026 på Den Danske Scenekunstskole

Hvornår

juni 17, 2026 - juni 18, 2026    
Hele dagen

Indhold og program

Igen i år danner Den Danske Scenekunstskole rammen for et fagligt lysseminar for alle lysdesignere. Seminaret er sponsoreret af kollektive rettighedsmidler for lysdesignere, som forvaltes af Lysdesignernes Ophavsretsforvaltning (LOF).

Seminaret samler lysdesignere, studerende og øvrige fagpersoner fra scenekunstbranchen til to dage med faglige oplæg, inspiration, erfaringsudveksling og netværk med fokus på aktuelle strømninger og udviklinger inden for lysdesign, særligt samtaler på tværs af scenografi, arkitektur og teknologi.

Programmet byder blandt andet på:

  • oplæg fra nationale lysdesignere og scenografer
  • faglige diskussioner og erfaringsudveksling
  • fokus på kunstneriske og tekniske praksisser inden for lysdesign
  • mulighed for netværk på tværs af branchen

Seminaret markerer 30 år med lysdesign som fag på Scenekunstskolen og stiller spørgsmålet: Hvordan udvikler vi os videre – sammen?

Praktisk information

Dato: Seminaret afholdes den 17. juni kl. 9.00-16.30 og 18. juni kl. 9.00-13.00.

Sted: Den Danske Scenekunstskole, Per Knutzonsvej 5, 1437 København K

Pris: 400 kr. inkl. forplejning.

Tilmeldingsfrist: 8. juni 2026. Læs mere om programmet og tilmeld dig via Den Danske Scenekunstskole.