DANSKE SCENOGRAFER

Introduktionskursus i programmet Rhino

Introduktionskursus i programmet Rhino

Hvornår

maj 6, 2026    
09:00 - 12:00

Tilmeldinger

kr0,00
Tilmeld dig nu

Hvor

Danske Scenografer
Snorresgade 15, 3. sal, København S, 2300, Islands Brygge

Indhold og program for dagen 

Rhinoceros er et CAD-program, der kan anvendes til både 2D og 3D og ligeledes benyttes af mange brugere til at skabe filer til Digital Fabrikation via både CNC-fræsning og laserskæring.

På denne 3 timers introduktion, får du hands-on erfaring med programmet og information om, hvordan du kan importere geometrier fra fx SketchUp og Fusion360 til Rhino.

Vi benytter filformaterne AI / EPS (Adobe Illustrator), DXF / DWG (Autodesk AutoCAD) og 3DM og gennemgår, hvordan du fremstiller målfaste arbejdstegninger og perspektiv-tegninger af fx detaljer, fast inventar, rig- & sceneopbygninger – og hele scenografier med materialer og lys. Sidstnævnte er det umuligt at nå i dybden med på kort tid, men mulighederne er der i Rhino 8.

Hovedfokus i dette kursus ligger på at skærpe deltagernes appetit på at lære mere, da Rhino (ligesom alle andre 3D CAD programmer) er særdeles omfattende og kan anvendes til mange forskellige arbejdsopgaver – fra de første rumlige skitser til gennemarbejdede og detaljerede projekter med teknisk dokumentation og scene-for-scene storyboard og rekvisit fortegnelse.

Hvis du efter introduktionen har fået lyst til mere viden om et (eller flere) af de berørte emner, er det muligt at arrangere som ”individuel opfølgning” senere, ligesom det er muligt at booke underviseren til at indgå i et helt konkret projekt, – hvor du kan afprøve Rhino gratis i 90 dage.

Du skal selv medbringe en Mac eller Windows-laptop ”af nyere dato”, der opfylder mindste-specifikationerne, som du kan finde her: Mac OS 13-15 (Ventura, Sonoma, Sequoia) / Win 11.

https://www.rhino3d.com/en/8/system-requirements/  + Anskaf også en ”3-knaps hjulmus”. Videre inspiration: https://www.rhino3d.com/features/ + https://www.rhino3d.com/learn

Underviser

Tim Elkær har undervist på både Arkitekt- og Designskolen og Den Danske SceneKunstSkole i København, – og han har derudover undervisningserfaring fra Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.

I perioden 2022-2025 har Tim afholdt Rhino efteruddannelseskurser på flere end 10 tegnestuer i København, og han arbejdede i de samme år som underviser for Skandinaviens største SketchUp-forhandler, så hvis du også elsker SketchUp, er du absolut ikke den eneste.

Praktisk information

Dato: Kurset afvikles den 6. maj 2026 kl. 9.00-12.00.

Sted: Hos Danske Scenografer. Mødelokalet ‘Udsigten’ på 7. sal, Snorresgade 15, 2300 København S. Du tage elevatoren direkte op til 7. sal, når du ankommer. Der bliver serveret let forplejning.

Arrangør: Danske Scenografer

Pris: Gratis for medlemmer og scenografer/production designere med dokumenteret ophavsret.

Tilmeldingsfrist: Du tilmelder dig her via hjemmesiden senest den 29. april kl. 12.00.  Der er plads til 10 deltagere, og vi fordeler pladserne efter først-til-mølle.

Kurset er støttet af rettighedsmidler – Scenografernes Rettighedsfond – hvorfor alle scenografer/production designere med bevaret ophavsret kan tilmelde sig gratis. 

 

 

Tilmeldinger

Billetter

Registreringsoplysninger

Reservationsoversigt

1
x Standard billet
kr0,00
Pris i alt
kr0,00