DANSKE SCENOGRAFER

Menu

EN

Bagom kulissen: Rundvisning og faglig samtale på Louisiana

Bagom kulissen: Rundvisning og faglig samtale på Louisiana

Hvornår

september 23, 2026    
16:30 - 18:00

Tilmeldinger

kr0,00
Tilmeld dig nu

Hvor

Louisiana Museum of Modern Art
Gl. Strandvej 13, Humlebæk, 3050

Fagligt indhold

Danske Scenografer inviterer til en særlig rundvisning på Louisiana i udstillingen Remedios Varo, hvor udstillingsscenograf og bestyrelsesmedlem Anne Schnettler viser udstillingen frem og fortæller om de scenografiske overvejelser bag udstillingsdesignet.

Louisianas udstilling er den første store europæiske museumsudstilling med den spansk-mexicanske surrealist Remedios Varo (1908-1963). Udstillingen samler kunstnerens værker og udfolder hendes særlige univers, hvor drømme, videnskab, mystik og fantasi smelter sammen.

Under rundvisningen vil Anne Schnettler fortælle om processen med at udvikle udstillingens rumlige fortælling, de kuratoriske og scenografiske valg samt de særlige hensyn, der ligger bag formidlingen af en international kunstudstilling.

Der vil desuden være mulighed for en faglig dialog om udstillingsscenografi som disciplin, før deltagerne efterfølgende kan opleve udstillingen på egen hånd.

Om Anne Schnettler

Anne Schnettler er scenograf med mange års erfaring inden for udstillingsdesign, scenografi og rumlig formidling. Hun arbejder i krydsfeltet mellem kunst, kulturhistorie og arkitektur og har skabt scenografi til en lang række udstillinger på danske museer og kulturinstitutioner. Hendes arbejde tager afsæt i fortællingen og i, hvordan rum, lys, materialer og iscenesættelse kan understøtte publikums oplevelse. Anne er desuden bestyrelsesmedlem i Danske Scenografer og arbejder aktivt for at synliggøre scenografiens mange anvendelsesområder – også uden for den traditionelle scene.

 Praktisk information

Arrangør: Danske Scenografer

Dato: Onsdag den 23. september 2026 kl. 16.30-18.00

Sted: Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk. Vi mødes foran hovedindgangen til Louisiana.

Pris: Gratis for medlemmer

Tilmelding: Du tilmelder dig her via hjemmesiden senest den 16. september kl. 12.00. Vi fordeler pladserne efter først-til-mølle.

 

 

Tilmeldinger

Billetter

Registreringsoplysninger

Reservationsoversigt

1
x Standard billet
kr0,00
Pris i alt
kr0,00