ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsgiver har efter arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt – også i kunst- og kulturbranchen, hvor arbejdet ofte er projektbaseret, tidsintensivt og præget af skiftende arbejdspladser, produktioner og samarbejder.

Det gælder uanset om arbejdet foregår inden for scenekunst, film og tv, udstillingsdesign, events, installationer, værksteder, undervisning, museumsproduktioner, festivaler eller andre kreative og kunstneriske sammenhænge.

Arbejdet i kunst- og kulturbranchen er ofte præget af stort engagement, høje ambitioner og perioder med intensivt arbejdspres – særligt op mod premiere, åbning, optagelser eller aflevering. Samtidig indebærer arbejdet ofte et betydeligt ansvar, både fagligt og menneskeligt, som kan være vanskeligt at afgrænse i praksis.

Kunstnerisk engagement og fleksibilitet ændrer dog ikke på, at arbejdsmiljølovgivningen gælder. Kortvarige belastninger kan forekomme, men vedvarende eller uforsvarlige forhold er ikke acceptable.

Arbejdsmiljølovgivningen består udover loven også af bekendtgørelse og vejledninger, der uddyber krav og pligter for både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Særligt for freelancere, honorarmodtagere og selvstændige

Mange medlemmer arbejder freelance, projektansat, på B-honorar eller via eget CVR-nummer. Det kan gøre arbejdsmiljøansvaret mere komplekst.

Hvis du arbejder som lønmodtager – også i korte projektansættelser – har arbejdsgiver som udgangspunkt ansvar for dit arbejdsmiljø efter arbejdsmiljøloven. Hvis du arbejder på B-honorar, vil der ofte skulle foretages en konkret vurdering af, om du reelt arbejder under lønmodtagerlignende vilkår. Mange honorarmodtagere arbejder i praksis så tæt integreret i produktionen, at virksomheden fortsat vil have et betydeligt arbejdsmiljøansvar. Hvis du arbejder via eget CVR-nummer som selvstændig, er udgangspunktet anderledes. Her har du i højere grad selv ansvar for tilrettelæggelsen af arbejdet. Men den virksomhed eller institution, du arbejder hos, har fortsat ansvar for de fælles rammer omkring sikkerhed, instruktion og samarbejde på arbejdspladsen.

Kortvarige og sporadiske tilknytninger kan samtidig gøre det vanskeligere at sige fra eller reagere tidligt. Mange freelancere oplever også afhængighed af fremtidige opgaver og relationer. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksom på egne grænser og dokumentation af forløb.

Kommandoveje og håndtering af arbejdsmiljøproblemer

 Hvis du oplever problemer med det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, er det som udgangspunkt en god idé at reagere så tidligt som muligt. Mange situationer løses bedst gennem tidlig dialog, tydelig forventningsafstemning og afklaring af ansvar og arbejdsgange.

Det almindelige udgangspunkt vil ofte være:

• at tage dialogen med nærmeste leder, producent eller projektansvarlig
• at inddrage arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, hvis der findes en sådan
• at dokumentere konkrete hændelser, arbejdstider eller problemstillinger løbende og gerne skriftligt
• at få afklaret ansvar, arbejdsgange og forventninger
• at søge rådgivning tidligt, hvis situationen udvikler sig

I mere alvorlige eller komplekse situationer anbefaler vi, at du kontakter Danske Scenografer så tidligt som muligt. Vi kan rådgive om rettigheder, arbejdsmiljøregler, kontraktforhold og mulige handleveje i den konkrete situation og kan efter nærmere aftale også bistå i dialog eller videre proces.

Arbejdstilsynets hotline kan også give vejledning om håndtering af mobning og seksuel chikane (sexchikane) på arbejdspladsen. Når du kontakter hotlinen, er du anonym. Læs mere her.

Ved alvorlige eller vedvarende problemer kan forhold anmeldes til Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdsmiljølovgivningen og kan behandle klager over både fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold. Læs mere om Arbejdstilsynet her.

Hvis der er tale om en arbejdsskade (en ulykke eller en erhvervssygdom), skal du tage kontakt til din arbejdsgiver om videre håndtering. Du kan også med fordel kontakte Danske Scenografer, som kan bistå den konkrete sag.

Høj kunstnerisk kvalitet, premierepres, produktionstidsplaner eller økonomiske hensyn ophæver ikke reglerne om sikkerhed, hviletid eller et forsvarligt arbejdsmiljø.

Det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsmiljølovgivningen omfatter også det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsgiver skal blandt andet forebygge:

• urimeligt arbejdspres og manglende restitution
• uklare roller og ansvar
• konfliktfyldte samarbejder
• krænkende handlinger, mobning og chikane
• seksuel chikane
• grænseoverskridende adfærd
• uhensigtsmæssig ledelse
• arbejdsrelateret stress

I kunst- og kulturbranchen kan grænser mellem faglig kritik, kunstnerisk proces og grænseoverskridende adfærd nogle gange opleves uklare. Det er vigtigt at understrege, at høj kunstnerisk kvalitet eller intense arbejdsprocesser ikke legitimerer krænkende eller uforsvarlig adfærd.

Initiativet Stregen i Sandet arbejder specifikt med grænseoverskridende adfærd i film-, tv- og scenekunstbranchen og tilbyder blandt andet rådgivning, værktøjer og information om rettigheder og handlemuligheder til både arbejdsgiver og medarbejder.

Det fysiske arbejdsmiljø

Arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdet planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at medarbejdere får nødvendig instruktion, oplæring og adgang til relevante sikkerhedsforanstaltninger.

Det fysiske arbejdsmiljø omfatter blandt andet:

• tunge løft og fysisk belastning
• arbejde i højder eller med teknisk udstyr
• sikkerhed backstage, på set, i værksteder og på udstillingssteder
• lys, lyd, kemi, støv og ventilation
• risiko for ulykker ved opbygning, nedtagning og tekniske installationer
• transport, turné- og rejseaktivitet

Hviletid, fridøgn og arbejdstid

Arbejdsmiljølovgivningen og EU’s arbejdstidsregler indeholder en række minimumsregler om arbejdstid, hvile og restitution. Reglerne skal beskytte medarbejdere mod belastning, fejl, ulykker og helbredsmæssige konsekvenser af for lange eller uforsvarlige arbejdsperioder.

• 11-timersreglen (daglig hvileperiode)

Som udgangspunkt skal arbejdsgiver sikre, at medarbejdere har mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for hver periode på 24 timer.

Hviletiden skal give mulighed for reel søvn, restitution og privatliv.

Eksempel: Hvis arbejdet slutter kl. 23.00, må næste arbejdsdag som udgangspunkt først begynde kl. 10.00 næste morgen.

I visse brancher og særlige situationer kan reglen fraviges midlertidigt, fx ved tekniske prøver, premiereforløb, optagelser eller andre særlige produktionsforhold. Fravigelser må dog ikke udvikle sig til fast praksis, og der skal som udgangspunkt gives kompenserende hvile hurtigst muligt efter belastningen.

• Ugentligt fridøgn

Som udgangspunkt skal medarbejdere have ét sammenhængende fridøgn inden for hver periode på 7 døgn. Fridøgnet skal så vidt muligt placeres i umiddelbar tilknytning til den daglige hvileperiode, så medarbejderen får en reel sammenhængende pause fra arbejdet.

• Maksimal arbejdstid

Efter EU’s arbejdstidsdirektiv må den gennemsnitlige arbejdstid som hovedregel ikke overstige 48 timer pr. uge inklusive overarbejde beregnet over en periode på normalt 4 måneder. Det betyder ikke, at man aldrig må arbejde mere end 48 timer i enkelte perioder, men at den samlede arbejdstid over tid ikke må blive uforsvarligt høj.

• Pauser og lange arbejdsdage

Hvis arbejdstiden overstiger 6 timer, skal arbejdet tilrettelægges, så medarbejderen har mulighed for passende pauser. Lange arbejdsdage, nattearbejde og manglende restitution øger risikoen for bl.a. fejl og ulykker og stress og udmattelse. Derfor har arbejdsgiver ansvar for, at arbejdet planlægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt — også i perioder med højt produktionspres.

APV – arbejdspladsvurdering

Arbejdsgivere har som udgangspunkt pligt til løbende at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), som omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. APV’en skal identificere arbejdsmiljøproblemer, beskrive løsninger og følges op i praksis.

I kunst- og kulturbranchen kan APV-arbejdet med fordel også komme omkring skiftende arbejdssteder, intensive produktionsperioder og atypiske tilknytningsformer.

Arbejdsgiver har pligt til at udarbejde en APV’en for ansatte medarbejdere og de arbejdsmiljøforhold, arbejdet udføres under. I kunst- og kulturbranchen, hvor mange arbejder projektbaseret og i skiftende tilknytninger, kan det være relevant også at inddrage tidsbegrænset ansatte, honorarmodtagere og andre tæt integrerede samarbejdspartnere i arbejdsmiljøarbejdet, særligt når deres arbejde reelt er en del af produktionen eller arbejdspladsens daglige drift. Selvstændige leverandører med eget CVR-nummer er som udgangspunkt ikke ansatte i arbejdsmiljølovens forstand på samme måde som lønmodtagere. Arbejdsgiver har dog fortsat ansvar for de fælles rammer omkring sikkerhed, instruktion og samarbejde på arbejdspladsen.