Arbejder du med udstillinger, museer eller andre dele af kulturarvsområdet? Så er der mulighed for at møde både gamle og nye kolleger, når Arbejdermuseet inviterer til fredagsbar på fredag den 11. september.
Flere af Danske Scenografers medlemmer arbejder med udstillingsdesign og scenografi inden for museums- og udstillingsområdet, og fredagsbaren er en uformel mulighed for at møde andre fagligheder fra museer, biblioteker og arkiver.
Der er ingen oplæg eller dagsorden – bare mulighed for at mødes, netværke og skyde weekenden i gang med kolleger fra kulturarvsområdet.
Kig forbi Arbejdermuseet fredag den 11. september kl. 16.00–19.00, hvor der vil være skønne fagkolleger og kolde drikke til rimelige priser.
Alle gode kolleger fra museer, biblioteker og arkiver er velkomne.









