DANSKE SCENOGRAFER

Menu

EN

Production Designers Gathering i Grækenland 2026

Den 16.-20. oktober 2026 samles production designere, scenografer og andre visuelle fortællere fra hele verden igen til Production Designers Gathering (PDG) på den græske ø Spetses.

Arrangementet afholdes af den internationale organisation Production Designers Collective (PDC), som samler production designere, scenografer og art directors fra en lang række lande med det formål at styrke faglig udvikling, internationalt samarbejde og videndeling på tværs af film-, tv-branchen.

Internationalt mødested for production designere

Production Designers Gathering er et tilbagevendende internationalt mødepunkt for production designere og scenografer. Programmet består typisk af foredrag, case-præsentationer, paneldebatter, workshops og netværksaktiviteter med nogle af branchens mest anerkendte profiler.

Samtidig giver arrangementet mulighed for at møde kolleger fra hele verden og diskutere alt fra kunstneriske metoder og teknologiske udviklinger til arbejdsvilkår og branchens fremtid.

De første hovedtalere til 2026-udgaven er allerede offentliggjort, og tilmeldingen åbner for medlemmer den 5. juli. Læs mere om programmet og øvrige detaljer her.

Production Designers Collective har gennem en årrække arbejdet for at styrke det internationale samarbejde blandt production designere.

Organisationens aktiviteter veksler mellem det store internationale Production Designers Gathering på Spetses i Grækenland og Production Designers Week, som afholdes i forskellige lande verden over. Begge initiativer har til formål at skabe faglige mødesteder, styrke netværk og synliggøre production design-faget internationalt.

Mulighed for støtte

For medlemmer af Danske Scenografer kan deltagelse være relevant som faglig efteruddannelse og international netværksaktivitet. Production designere og scenografer kan søge støtte fra Scenograferne Rettighedsfond til dækning af udgifter i forbindelse med deltagelse fx transport, ophold, deltagergebyr og øvrige arrangementsudgifter.

Vi opfordrer interesserede medlemmer til at undersøge mulighederne i god tid inden arrangementet. Du kan læse mere om støtte her.