Dansk Kunstnerråd inviterer til to lanceringsevents i forbindelse med vedtagelsen af det nye Fair Practice Kodeks for kunst- og kulturlivet.
Begge arrangementer sætter fokus på fair honorering, bæredygtige arbejdsvilkår og fremtidens samarbejder i kunst- og kulturlivet – med panelsamtaler, kunstneriske indslag og debat mellem kunstnere, kulturinstitutioner, politikere og øvrige aktører i branchen.
Hos Danske Scenografer ser vi Fair Practice som et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt arbejdsliv for kunstnere og kulturarbejdere og som en nødvendig kulturforandring i en branche præget af freelancearbejde, projektansættelser og usikre vilkår.
København: Lancering på Københavns Rådhus
Københavns Kommune lægger rammer til den officielle lancering i København, hvor programmet blandt andet byder på kunstneriske indslag, debat og panelsamtaler om Fair Practice og kunstneres arbejdsvilkår.
Lanceringen finder i Festsalen på Københavns Rådhus onsdag den 17. juni 2026 kl. 13.30–16.30.
Blandt deltagerne er:
- Klaus Mygind (SF), medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune
- Sanna Albjørk, Bikubenfonden
- Benjamin Boe Rasmussen, Dansk Skuespillerforbund
- Henrik Jansberg, Dansk Musiker Forbund
- Maj Horn og Sine Tofte Hannibal fra Fair Practice Kultur
- Søren Bang Jensen, forperson for Dansk Kunstnerråd og moderator
Der vil desuden være kunstneriske indslag med blandt andre skuespiller Rasmus Botoft samt vokalensemblet Theater of Voices.
Læs mere og tilmeld dig via Billetto her.
Aarhus: Lancering på Godsbanen
I Aarhus fortsætter samtalen om Fair Practice med fokus på bæredygtige arbejdsliv og samarbejder i kunst- og kulturlivet. Arrangementet samler kunstnere, kulturinstitutioner, kommunalpolitikere og beslutningstagere fra den aarhusianske kunstscene.
Lanceringen i Aarhus finder sted i Den Rå Hal, Godsbanen, fredag den 19. juni kl. 14.00-17.00.
Foreløbige deltagere inkluderer blandt andre:
- Marianne Grymer Bargeman, Godsbanen
- Jeppe Hemdorf Nissen, Bora Bora
- Kirstine Schiess Højmose, Aarhus Billedkunstcenter
- Maj Horn og Sine Tofte Hannibal fra Fair Practice Kultur
- Signe Klejs, næstforperson i Dansk Kunstnerråd
- Søren Bang Jensen, forperson i Dansk Kunstnerråd
Arrangementet byder på panelsamtaler, kunstneriske indslag og netværk med fokus på, hvordan vi skaber mere fair og bæredygtige arbejdsvilkår i branchen.
Læs mere og tilmeld dig via Billetto her.
Hvad er Fair Practice Kodeks?
Dansk Kunstnerråds Fair Practice Kodeks er udviklet i samarbejde med initiativet Fair Practice Kultur og tager inspiration fra den hollandske Fair Practice Code – men tilpasset danske forhold og det danske kunst- og kulturliv.
Kodekset skal fungere som et fælles pejlemærke for:
- fair honorering
- klare aftaler
- respekt for faglighed og ophavsret
- gennemsigtighed og ansvarlighed
- bæredygtige arbejdsvilkår i kunst- og kulturlivet









