Er du lysdesigner, kunstner eller arbejder du med lys som kreativt medie?
Copenhagen Light Festival har nu åbnet deres Open Call til festivalen 2027.
Festivalen finder sted 29. januar – 21. februar 2027 og markerer næste år sin 10. udgave. Her omdannes København og omegn med midlertidige lysværker i byrummet, havnen, parker, pladser og andre særlige locations.
Hvad søger festivalen?
Festivalen efterspørger forslag, der er:
- kunstnerisk stærke og originale
- teknisk gennemarbejdede
- publikumsvenlige og engagerende
- bæredygtigt tænkte
- eksperimenterende i mødet mellem lys og rum
Til 2027 er der særligt fokus på værker, der:
- relaterer sig til Københavns havn og kanaler
- arbejder med interaktive eller immersive elementer
- tænker miljøaftryk ind i materialer og energiforbrug
- undersøger lys og rum på nye måder
Budgetrammer
Festivalen forventer at udvælge ca. 45 værker inden for følgende kategorier:
- Op til 50.000 kr.
- 50.000 – 150.000 kr.
- 150.000 – 250.000 kr.
(Større budgetter kan også komme i betragtning.)
Praktisk
Deadline for ansøgning er 11. maj 2026 kl. 23.59. Ansøgningen kan indsendes på dansk eller engelsk og skal indeholde projektbeskrivelse, visualiseringer, tekniske oplysninger, CV og budget.
Danske Scenografer anbefaler
Dette kan være en spændende mulighed for vores medlemmer inden for lysdesign, scenografi, videodesign og rumlige installationer.
Festivalens profil er inkluderende, divers, international og bæredygtig – så gode danske ansøgninger er meget velkomne. Det er den gode, der belønnes og ikke den bedste 3D tegning eller visualisering.
Husk altid at få klare aftaler om honorar, rettigheder, kredit, produktion, ansvar og øvrige vilkår, hvis projektet udvælges.
Held og lykke med ansøgningerne!









