Der er nyt fra OISTAT – International Organisation of Scenographers, Theatre Architects and Technicians, som fortsætter arbejdet med at samle scenekunstens visuelle, tekniske og rumlige fag på tværs af landegrænser.
OISTAT har netop offentliggjort sin årsrapport for 2025 og præsenterer samtidig en række spændende internationale arrangementer i 2026 med relevans for scenografer, kostumedesignere, lysdesignere og andre fagfolk i branchen.
OISTAT årsrapport 2025
Organisationen beskriver 2025 som et frugtbart år præget af international udveksling, samarbejde og vækst i det globale teaterfællesskab. Årsrapporten samler højdepunkter, aktiviteter og udvikling på tværs af OISTATs netværk og commissions. Læs hele årsrapporten her.
Critical Costume
Arbejder du med kostumedesign, forskning eller tværfaglige praksisser, kan Critical Costume 2026 være relevant for dig. Konferencen finder sted i London den 9.-11. september 2026. Læs mere om indhold og tilmeldingsproces i vores tidligere nyhed.
Lysdesign i Stockholm
I juni afholdes to spændende arrangementer i Stockholm, hvor OISTATs Lighting Design Sub-Commission også samles.
- Conference by Candlelight finder sted den 3.-6. juni 2026. Her er der fokus på historiske lyspraksisser og candlelit performance.
- Scandlight finder sted den 7.–9. juni 2026. Scandlight er en international samling for lysdesignere, forskere og praktikere. For medlemmer med interesse for lysdesign er dette en oplagt nordisk mulighed for netværk og inspiration.
ABTT Theatre Show
En stor fagmesse for teknikere, leverandører og live performance-branchen i Storbritannien med seminarer, workshops og nye produkter, som finder sted på Alexandra Palace, London, den 3.–4. juni 2026. Læs mere her.
BTT 2026
BTT samler teaterbranchen omkring udstillinger, faglige oplæg, rundborde og innovation. Samtidig er arrangementet relevant for alle med interesse i WSD 2029, som skal afholdes af OISTAT Germany Centre. Arrangementet finder sted den 17.-18. juni 2026 til HanseMesse Rostock, Tyskland. Læs mere her.
Følg med hos OISTAT
Vi opfordrer medlemmer med international interesse til at følge OISTATs arbejde og muligheder. Der bliver løbende aktiveret arrangementer og initiativer på tværs af landegrænser – og i de forskellige landes OISTAT-centre.
Danske Scenografers OISTAT repræsentanter er beskæftiget med både scenografi, kostume og lyddesign – og holder løbende sekretariatet orienteret med henblik på videre formidling og inddragelse.









