OISTAT (International Organisation of Scenographers, Theatre Architects and Technicians) har sendt årets første nyhedsbrev – og 2026 tegner til at blive et aktivt år for den globale scenekunstbranche.
OISTAT har offentliggjort en samlet aktivitets- og mødekalender for 2026, som giver overblik over årets internationale begivenheder. Du finder kalenderen her.
Danske Scenografer er mangeårigt medlem af OISTAT, og vi opfordrer medlemmer til at holde sig orienteret om open calls, arrangementer og nyheder fra den internationale organisation, så netværket fortsat kan styrkes internationalt.
kan du følge med i kalenderen, der viser de forskellige initiativer og deadlines.
World Stage Design 2029 – Berlin
Den 7. udgave af World Stage Design (WSD) finder sted i Berlin i maj/juni 2029.
Festivalen afholdes af det tyske OISTAT-center, DTHG (Deutsche Theatertechnische Gesellschaft), og bliver organiseret i samarbejde med SHOWTECH.
WSD er OISTAT’s store, fireårige flagskibsbegivenhed og samler scenografer, teaterarkitekter og teknikere fra hele verden. Berlin-udgaven vil sætte fokus på scenografi, arkitektur og teaterteknologi og fungere som en central platform for international udveksling.
Mød OISTAT i USA på USITT 2026
OISTAT’s amerikanske center, USITT, afholder sin 66. Annual Conference & Stage Expo.
Konferencen samler fagfolk og studerende fra hele live-underholdningsbranchen med workshops, talks og brancheudstilling. OISTAT HQ vil være til stede med stand og præsentere kommende initiativer.
Det sker den 18.–21. marts 2026, Long Beach, USA
Open Call: Bucharest Scenography Biennale 2026
Den rumænske OISTAT-sektion inviterer professionelle, emerging artists og studerende til at indsende værker til Bucharest Scenography Biennale, som finder sted 26. juni – 5. juli 2026.
Biennalen fokuserer på de kreative processer bag scenografi og rummer en international udstilling. Der er deadline 1. marts 2026.
EXPO-SCÈNE 2026
OISTAT’s canadiske center, CITT/ICTS, afholder EXPO-SCÈNE – Canadas førende event inden for entertainment technology.
Her mødes branchefolk for at udforske ny teknologi, innovationer og praksisser inden for live performance. Det sker i Montréal, Canada, den 15.–16. april 2026.
MEET 2026 – Wien
MEET 2026 er en international messe for eventteknologi og konference for teater- og livebranche.
Arrangementet samler over 80 udstillere og skaber et forum for mødet mellem teknologi og kunst. Arrangementet finder sted den 18.–19. november 2026 i Wien, Østrig.









