Danske Scenografer er medlem af ASSITEJ Danmark, og gennem dette medlemskab har vores medlemmer adgang til et stærkt internationalt netværk og en række spændende Open Calls og udviklingsmuligheder inden for scenekunst for børn og unge (TYA).
Vi vil derfor gerne opfordre jer til at være nysgerrige på følgende aktuelle muligheder:
Open Call: Young Voices – ASSITEJ Island og det Nordisk-Baltiske ASSITEJ-netværk (NBAN) inviterer to unge (16–19 år) fra hvert nordisk-baltisk land til at deltage i UNGI Performing Arts Festival for Children i Reykjavik, Island, 23.–25. april 2026. Deadline: 15. februar 2026
Open Call: Residency – Spaces of Care – ASSITEJ Norge er vært for et residency for kunstnere, der arbejder med scenekunst for børn og unge. Residencyet er en del af det nordisk-baltiske ASSITEJ-samarbejde og giver mulighed for udveksling med kolleger fra regionen samt møde med residency-leder Vigdis Jakobsdottir (Island). Deadline: 12. marts 2026
Open Call: ASSITEJ World Congress 2027 – Performances – ASSITEJ World Congress er den største internationale begivenhed inden for scenekunst for børn og unge og samler over 1.000 deltagere fra mere end 70 lande.
I 2027 afholdes kongressen i Suwon og Seoul, Sydkorea, og der er nu åbent for Open Call for Performances – på tværs af genrer og kunstneriske udtryk, også værker skabt med og af børn og unge. Deadline: 1. maj 2026
Open Call: BITOLINO International Children’s Theatre Festival – Den internationale børneteaterfestival BITOLINO inviterer til deltagelse i konkurrenceprogrammet for festivalens 15. udgave, der finder sted 3.–7. august 2026 i Bitola, Nordmakedonien. Deadline: 1. marts 2026
Læs mere hos ASSITEJ om frister mv.
Vi håber, mange af jer vil benytte jer af mulighederne og bringe internationale perspektiver, viden og netværk ind i jeres praksis.









