DANSKE SCENOGRAFER

Tillykke til alle nominerede til Bodilprisen 2026

Danske Filmkritikere har offentliggjort de nominerede til Bodilprisen 2026, som afholdes lørdag den 7. marts 2026 på Folketeatret i København. Vi ønsker et stort tillykke til alle nominerede på tværs af årets kategorier.

Vi vil særligt fremhæve TV 2 Talentprisen, hvor production designer Signe Krab Nyman er blandt de nominerede – noget vi er utrolig glade for. Det er en vigtig anerkendelse af productions designets rolle i dansk film og af nye, stærke stemmer i faget.

Ved Bodiluddelingen uddeles priser i bl.a. følgende kategorier:

  • Bedste film
  • Bedste dokumentar
  • Bedste hovedrolle
  • Bedste birolle
  • Bedste ensemble
  • Bedste fotograf
  • Bedste manuskript
  • TV 2 Talentprisen
  • Bedste engelsksprogede film
  • Bedste ikke-engelsksprogede film

Som traditionen foreskriver, overrækker Danske Scenografer derudover hvert år i forbindelse med Bodiluddelingen – årets Bahs Pris. Prisen har til formål at hylde fremragende arbejde inden for production design som fag og filmscenografi og er opkaldt efter den danske scenograf Henning Bahs. Bahs Prisen blev uddelt første gang ved Bodiluddelingen i 2012.

Vi glæder os til prisoverrækkelsen og til at fejre filmåret sammen – og sender endnu engang et stort tillykke til alle årets nominerede.

Læs mere om sidste års vindere her.