I januar måned kan vores medlemmer deltage gratis i to åbne, internationale onlinearrangementer, arrangeret af Production Designers Collective (PDC).
Production Designers Collective er et internationalt netværk og fagligt fællesskab for production designere og scenografer, der arbejder for at styrke videndeling, synlighed og faglig udvikling på tværs af landegrænser. Organisationen skaber rum for samtaler om kunstnerisk praksis, arbejdsvilkår og branchens udvikling – med et tydeligt internationalt perspektiv.
Læs om vores internationale samarbejder her.
Vi opfordrer vores medlemmer til at deltage. Internationale netværk som dette kan bidrage med nye perspektiver på faget, konkret viden og faglig inspiration, som også er relevante i en dansk kontekst.
Sketch Club with Mark Scruton den 18. januar 2026
Production Designers Collective lancerer deres nye Sketch Club-serie med en samtale med production designer Mark Scruton (Wednesday, Beetlejuice Beetlejuice). Her deler han tegninger og konceptarbejde fra sin karriere og giver indblik i sin kreative proces.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.
Production Design Awards Recognition at Film Festivals den 24. januar 2026
Dette arrangement giver indsigt i, hvordan filmfestivaler arbejder, og hvilke konkrete greb production designere kan bruge for at øge synligheden og anerkendelsen af deres arbejde i festival- og pris-sammenhænge.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.
Begge arrangementer er gratis og åbne for alle, så del dem gerne i jeres netværk.
Vi håber, mange af jer har lyst til at deltage og bringe nye internationale perspektiver med tilbage i vores fælles faglige samtale.









