DANSKE SCENOGRAFER

Tak for en fantastisk generalforsamling og medlemsfest 2025

Fredag den 21. november 2025 samlede vi omkring 50 medlemmer til årets generalforsamling i Danske Scenografer – og til en eftermiddag og aften, der bød på både faglighed, bobler, lækker mad, musik og en festlig afslutning i KLUB, Linnésgade 25.

Rammerne var inspirerende, og stemningen bar præg af både stærkt fællesskab og stor opbakning fra jer medlemmer – noget vi er dybt taknemmelige for. Det betyder meget for foreningen, og det giver os mod på at klø på med endnu større ambitioner i 2026.

Dagen begyndte med en præsentation af resultaterne fra vores store medlemsundersøgelse, leveret af dygtige analytiker Cecilie E. L. Johansen og direktør Esben Danielsen fra Kulturens Analyseinstitut. Det satte gang i gode samtaler – med både ’aha’ og ’uha’ oplevelser – og gav et solidt fagligt afsæt for bestyrelsens arbejde fremadrettet.

Efter lækre serveringer gik vi videre til selve generalforsamlingen, hvor medlemmerne bl.a. godkendte årets rapporter og budget samt valgte den nye bestyrelse. Scenograferne Lisbeth Burian og Ditte Tygesen blev valgt ind som nye medlemmer, mens de øvrige opstillede kandidater modtog genvalg. Samtidig sendte vi en stor tak til Julie Forchhammer og Mikkel Rostrup, som trådte ud af bestyrelsen efter flot og dedikeret arbejde.

Tak for den store opbakning – vores fortsat mangfoldige og faglig brede repræsenterede bestyrelse glæder sig  til at fortsætte arbejdet og løfte ambitionerne endnu højere i 2026.

Du finder referat fra generalforsamling 2025 og det øvrige materiale på hjemmesiden her (husk login).

Da dagsordenen var gennemgået, åbnede både bar og dansegulv – og aftenen fortsatte med musik, samtaler og et stærkt kollegialt fællesskab.

Tak til alle jer, der blev og gjorde aftenen helt særlig.