KODA har indledt en historisk retssag mod det amerikanske AI-firma Suno, som gør det muligt for brugere at generere musik ved hjælp af kunstig intelligens. Ifølge KODA har Suno trænet sin AI på rettighedsbeskyttet musik uden tilladelse fra kunstnerne – altså ved at bruge andres værker som råmateriale for at skabe nyt.
Sagen er blevet kaldt ”historiens største musiktyveri” og handler bl.a. om sange som Aqua’s “Barbie Girl”, der ifølge KODA har været brugt som grundlag for AI-genererede numre.
Hvorfor sagen er vigtig?
Selv om sagen udspringer i musikbranchen, berører den alle, der skaber og ejer kunstneriske værker – herunder scenografer, kostumedesignere og især lyddesignere.
AI-modeller trænes i stigende grad på eksisterende materiale – billeder, lyd, musik, tekst – uden at kunstnerne bliver spurgt eller betalt. Lyddesignere er særligt udsatte, fordi lydfiler og stemningsspor ofte indgår i store datamængder, der bruges til at træne generativ AI.
Hvis sådanne værker bruges uden samtykke, undermineres både ophavsretten og den økonomiske bæredygtighed for kunstnerisk arbejde.
KODA’s mål med sagen er at skabe præcedens for, at kunstneres værker ikke kan bruges uden samtykke og betaling. Det handler om gennemsigtighed, respekt for ophavsret – og om at sikre, at kunstnere fortsat kan leve af deres skabende arbejde i en digital og automatiseret virkelighed.
Som både fagforening og medlems- og forvaltningsorganisation følger vi sagen tæt, fordi dens udfald er betydningsfuld for alle rettighedshavere og dermed en stor andel af vores medlemmers arbejde. For vores lyddesignere er sagen særligt relevant.
Vi støtter KODA hele vejen og er glade for, at de tager kampen op.
Hvis retten giver KODA medhold, kan det bane vejen for klarere regler omkring brug af kunstnerisk materiale i AI – og dermed give jer bedre beskyttelse i fremtiden.
