DANSKE SCENOGRAFER

Scenograf blandt de udvalgte til bæredygtigheds initiativ på Munkeruphus

Vi har tidligere delt information om Munkeruphus nye bæredygtigheds initiativ her på hjemmesiden.

Det glæder nu os at kunne dele den flotte nyhed, at scenograf og mangeårigt medlem af Danske Scenografers Bæredygtighedsudvalg, Lisbeth Burian, er blandt de kunstnere, der er udvalgt til at deltage i Munkeruphus’ nye lab for bæredygtig kunst.

Munkeruphus har netop offentliggjort den kunstnergruppe, der skal arbejde med projektet – et tværfagligt laboratorium, hvor kunstnere og designere skal udvikle nye bæredygtige praksisser og undersøge, hvordan materialer, produktion og æstetik kan tænkes sammen på nye måder.

At en scenograf er blandt de udvalgte, understreger scenografiens vigtige rolle i den grønne omstilling og i den kunstneriske udvikling mod mere bæredygtige arbejdsformer, og vi er naturligvis meget begejstrede for, at Lisbeth Burian – gennem både sit kunstneriske virke og sit mangeårige engagement i vores bæredygtighedsudvalg – er med til at repræsentere scenografiens stemme i dette væsentlige initiativ.

Du kan læse mere om det nye kunstnerlaboratorium og få et overblik over de udvalgte på Munkeruphus’ hjemmeside her.

Vi glæder os til at følge projektet, som munder ud i en stor kollektiv udstilling i 2027.

Stort tillykke til Lisbeth Burian – og til de øvrige udvalgte.

Foto: Lisbeth Burian