DANSKE SCENOGRAFER

Programmet for International Production Designers Week 2025 er nu ude!

I uge 43 løber International Production Designers Week (IPDW) af stablen med et stærkt program af arrangementer fra hele verden. Her kan man dykke ned i alt fra bæredygtige sceneløsninger til møder med anerkendte production designere på tværs af film og tv. Mange af arrangementerne kan tilgås online – og vi opfordrer vores medlemmer til at dykke ned i det spændende program og deltage, hvor det er muligt!

På programmet er bl.a.:

  • “Concrete Tools for More Sustainable Sets” (Frankrig) – panel om bæredygtighed i scenografi.
  • “Women Pioneer Production Designers” (Frankrig) – historiske og nutidige perspektiver.
  • “Beauty Horror: Sabine Hviid’s Masterclass” (Ungarn) – dansk masterclass med fokus på det visuelle univers i film.
  • “Ways of Seeing” (Grækenland, online) – refleksioner fra Production Designers Gathering.

Læs det fulde og fantastiske program lige her.

Det danske indslag

Som vi tidligere har oplyst, bidrager Danske Scenografer til IPDW med seminaret “Another Two Days in Copenhagen – Colleagues Meeting on Production Design” (18.–19. oktober i Cinemateket), som er et fagligt event med anerkendte fagfolk på programmet til at dele ud af deres store viden. Bidraget er vigtigt og markerer Danmark i den internationale sammenhæng.

Læs eller genlæs mere om Danske Scenografers indslag her.

Om Production Designers Collective

IPDW arrangeres af Production Designers Collective (PDC) – verdens største sammenslutning af production designere med mere end 1.500 medlemmer på tværs af kontinenter. PDC står også bag Production Designers Gathering i Grækenland, der hvert andet år samler fagfolk fra hele verden. Det afholdes næste gang i 2026.

Læs mere om kollektivet her.