DANSKE SCENOGRAFER

Kom med! Production Design på lærred og væg – ny nordisk udstilling i Cinemateket

I forbindelse med International Production Design Week 2025 åbner Danske Scenografer med production designer Rasmus Thjellesen som projektleder et nyt udstillingsinitiativ, der for første gang giver offentligheden et sjældent indblik i production design som fagprofession.

Hvor teaterscenografer hvert fjerde år samles på Prague Quadrenniale, vil denne udstilling fungere som en filmisk pendant – en mulighed for at tage temperaturen på nordisk production design anno 2025.

Hvorfor en udstilling?

Mange kender instruktørens, fotografens eller klipperens rolle i en filmproduktion – men få har indblik i, hvad en production designer egentlig laver. Det ønsker vi at ændre med denne udstilling, der giver plads til vores fag i offentligheden og åbner døren ind til det kreative maskinrum.

Udstillingen, med temaet “Production Designerens værksted”, præsenterer tre udvalgte nordiske production designeres arbejde – fra Norge, Sverige og Danmark – gennem show cases af nyere film.

Her kan man på tværs af genrer fordybe sig i processuelle nedslag som fx

  • Skitser, moodboards og concept art
  • Arbejdstegninger og skalamodeller
  • Stillfotos og videoklip på Asta Bars lærred

Kig forbi til en visuel oplevelse for alle

Udstillingen er åben for alle i perioden 19.-23. oktober 2025 i Cinematekets åbningstider, som du finder lige her og kan ses i Cinematekets foyer, Asta Bar – i hjertet af København,  Gothersgade 55, 1123 København K.

Alle er velkomne – tag venner, kolleger eller bare din nysgerrighed med, og oplev hvordan filmens rum, stemning og fortælling skabes allerede længe før kameraet tændes.