Vi synes, det er vigtigt, at du kender til forbedringerne i din pensionsordning.
Derfor kan du her læse mere om, hvad ændringerne betyder for dig, og hvordan du får mest muligt ud af din ordning. Husk, at du som medlem er sikret gode vilkår – og vi arbejder hele tiden på at gøre dem endnu bedre.
Som medlem af Danske Scenografer er din pensionsordning ved at blive opdateret – og det sker helt automatisk.
Vi har nemlig forhandlet en ny aftale på plads med PFA, der giver dig flere fordele. Din forsikringsdækning ved PFA Erhvervsevne bliver forbedret, samtidig med at prisen for forsikringspakken og de samlede omkostninger bliver sat ned.
Din dækning ved PFA Erhvervsevne bliver nu tilpasset din løn
Tidligere var din dækning ved PFA Erhvervsevne fastsat som et fast kronebeløb – typisk 100.000 kr. Hvis du ønskede en højere dækning, skulle du selv tage handling. Det har vi nu gjort enklere for dig.
Fremover bliver dækningsprocenten på din PFA Erhvervsevne automatisk justeret i forhold til din løn. Det betyder, at hvis din løn stiger eller falder, vil din dækning automatisk blive tilpasset. På den måde bliver din dækning fastsat ud fra vores anbefalinger i forhold til den løn, der er indberettet via din arbejdsgiver. Det skaber tryghed og giver dig ro i en travl hverdag, fordi du ikke selv skal holde øje med at opdatere din dækning.
Du kan se de præcise vilkår for din PFA Erhvervsevne på Mit PFA, hvor du også kan læse meget mere om, hvordan dækningen fungerer. Her kan du desuden få overblik over, hvilken forsikringsdækning du har, og hvilke lønoplysninger dækningen er fastsat ud fra. Det giver dig et klart billede af, hvad der gælder for dig.
Mulighed for individuelle valg
Hvis du foretrækker selv at fastsætte din dækningsprocent, kan du stadig gøre det. Kontakt blot PFA, så hjælper de dig med at finde den løsning, der passer bedst til din situation.
Vi håber, at denne ændring gør det endnu nemmere for dig at føle dig tryg og godt dækket.
Få hurtig hjælp – når helbredet driller
Som medlem af Danske Scenografer har du også mulighed for at tilmelde dig en frivillig PFA Helbredssikring – uanset din ansættelsesform, altså også hvis du er selvstændig eller ikke arbejder under en overenskomst, der har PFA-pensionsordning.
Helbredssikringen giver dig adgang til hurtig behandling hos fx fysioterapeut, psykolog, speciallæge eller kiropraktor. Derudover kan du også benytte en række gode online ydelser, som fx online konsultationer med speciallæger eller psykologer.
Har du børn under 24 år, er de automatisk dækket. Du kan også vælge at udvide dækningen til din partner og dine børn mellem 24 og 28 år.
Prisen starter fra 162 kr. pr måned. Kontakt PFA på 70 12 50 00 for at høre mere og finde ud af, hvordan du tilmelder dig.
Læs mere om PFA Helbredssikring her.
Få overblik og personlig rådgivning
I løbet af september får du en opdateret pensionsoversigt fra PFA på Mit PFA. Du får automatisk besked, når den er klar. Her kan du få overblik over dine forsikringsdækninger, indbetalinger og meget mere. Du kan også se, hvor meget du allerede har sparet op, og om du er på rette vej.
Har du spørgsmål eller brug for personlig rådgivning? Så er det en oplagt anledning til at booke en samtale med en rådgiver fra PFA. Det tager ikke mere end 30 minutter, og du får hjælp til at sikre, at din pensionsordning passer til dine ønsker, behov og fremtid.
Har du kun et enkelt spørgsmål? Så kan du altid kontakte PFAs Rådgivningscenter. Du ringer på 70 12 50 00 – både for at booke en samtale eller få hurtigt svar på dine spørgsmål.









