Mange har allerede sikret sig en plads på årets lysseminar, men har du ikke – så skynd dig at melde dig til!
Vi gentager sidste års store succes og inviterer igen i år lysdesignere til et eksklusivt 3-dages internationalt lysseminar på Scenekunstskolen! Vi holder fast i uge 25 og seminaret foregår den 17.-19. juni 2025.
Seminaret arrangeres i samarbejde med Scenekunstskolens Efteruddannelse og er sponsoreret af Lysdesignernes Ophavsretsforvaltning (LOF, som du kan læse mere om her).
Du vil få undervisning af de verdenskendte lysdesignere Jane Cox og Mark Stanley, der vil dele ud af deres omfattende erfaring fra teater, opera og ballet. Seminaret byder på workshops og oplæg med fokus på planlægning, proces og udførelse af lysdesign på højt niveau.
Læs det fulde program og tilmeld dig her via Scenekunstskolen.