PQ11 Scenography Gold Award Brazil 

 
Print denne side

INTERNATIONAL SCENOGRAFI KVADRIENNALE

http://www.pq.cz/en/


Hvert fjerde år afholdes i Prag den såkaldte Prag Quadrennial - en verdensudstilling for scenografi, kostumedesign og teaterarkitektur.


Udstillingen lå i år i Veletrzni Palace (hvor the Czech National Gallery også ligger), der deltog 62 lande og med et besøgstal på over 40.000.


Quadrennialen er en enestående, tilbagevendende begivenhed, der samler det ypperste indenfor scenografi, kostumedesign og teaterarkitektur, der er lavet indenfor de seneste fire år i omkring tres lande. En udstilling på højt fagligt og kunstnerisk niveau - til inspiration og faglig udveksling. Danmark deltog igen i år både i skolesektionen (elever fra Statens Teaterskole) og i den nationale sektion, hvor Sammenslutningen af Danske Scenografer traditionelt står for udstillingen - med undertegnede som kurator.



Et tilbagevendende problem ved Danmarks deltagelse i disse quadrennialer er økonomien (mon der er andre, der kender til dette helt usædvanlige problem?). Det har gennem årene vist sig umuligt at opnå støtte fra Kunstrådet, idet Scenekunstudvalget ikke mener, at en scenografiudstilling er "teater", mens Billedkunstudvalget netop mener, at det hører under scenekunst(!). Derfor har vi hver gang måttet finansiere udstillingen udelukkende af egne midler, hvilket selvsagt sætter visse grænser for udstillingens størrelse, teknologiske omfang osv.


Quadrennialen varer et par uger, og det er kutyme, at hvert land afholder en såkaldt National Day, hvor de præsenterer deres udstilling og - ikke mindst - serverer nogle drinks og specialiteter hjemmefra. Disse National Days er altid tilløbsstykker - om det er pga den faglige nysgerrighed eller muligheden for at få gratis mad og drikke kan nok diskuteres. Det skal dog nævnes at det altid er super spændende at deltage i, hvilket land der løber af med juriens guld vinder pris.


For 4 år siden omhandlede Danmarks udstilling kostumerne fra Det Kongelige Teaters "Ringen", i år var emnet det turnerende børneteater. Begrundelsen herfor kan ses af den tale, som undertegnede holdt på vores National Day (talen er oversat fra engelsk):