Print denne side

TEATERSCENOGRAF


  

En Scenograf på en teaterproduktion har ansvaret for det overordnede visuelle udtryk. Scenografi.


IDEFASEN:

Scenografen udvikler det overordnede udtryk for forestillingen.

På baggrund af præmissen for forestillingen i samarbejde med instruktøren, lysdesigneren, lægges det grundlæggende koncept for forestillingens både fysiske og visuelle udtryk.

Ofte vil også en koreograf samt en kostumedesigner, være ind over i idefasens sidste tredjedel.

I Danmark er det stadig almindeligt at teaterscenografen også designer kostumer til forestillingen.


PRÆPRODUKTIONSFASEN:

I denne fase omsætter scenografen, de aftaler der er indgået i idé fasen til en håndgribelig og aflæselig model samt udarbejder arbejdstegninger, som gør det muligt for teatrets værksted at sætte scenografien i produktion:


Udarbejdelse af skitser og model.

Visualisering af ideer, enten via tegnede /malede skitser, fotokollager eller animerede film.

Udarbejdelse af målfaste arbejdstegninger (1:100,1:50,1:25 eller 1:10) på alt hvad der indgår i scenografien.

Kostumetegninger med materiale beskrivelse.


Denne præproduktionsfase bliver afsluttet med en aflevering, hvor scenografen i princippet overgiver det produktionsmæssige ansvar til teatret. Dette indleder derfor produktionsfasen.


PRODUKTIONSFASEN:

Tilstedeværelse i prøveforløbet. Især på mere eller mindre færdige gennemspilninger

Tilsynsførende ved den håndværksmæssige udførelse efter aftale

Deltagelse i produktionsmøder, hvor repræsentanter for alle implicerede afdelinger er repræsenteret.

Deltagelse i lyssætning - i samarbejde med forestillingens instruktør og lysdesigner.



Færdigheder og kompetencer:


Scenografen skal have:

-en stor visuel forståelse, specielt rumlig sans og -aflæsning

-indgående kendskab til kunsthistorie/stilhistorie/kostumehistorie

-kendskab til tekniske fremstillingsprocesser.


Scenografen skal være:

-dramatisk tænkende

-i stand til at visualisere ideer via model, tegning eller andet billedmateriale.

-i stand til at indgå i samarbejde med alle faggrupper på teatret

-i stand til at bevare overblikket.

-i stand til at holde hovedet klart, og tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter